Det kan betale sig at overveje, om du skal dele dine drømme og tanker om noget du rigtig gerne vil, med andre. Især dine nærmeste.

Du kender sikkert til, at du bobler indvendigt over noget du gerne vil, og fortæller det i din iver (og bevidst eller ubevidst, for at få deres råd eller anerkendelse).

Men de hujer ikke ligeså meget over idéen som du gør.

Faktisk får de talt den ned, og det gør dig både trist og skuffet over at de ikke støtter dig mere.

Og du begynder nu også selv at tvivle lidt på det.

Der er selvfølgelig også en masse i din omgangskreds, der hepper på dig, men lige nu handler det om dem, der ikke lige klapper i takt over din drøm.

Men der skal du vide at:

1. Dine nærmeste er faktisk lidt bange for, hvem du nu skal til at være, og er ubevidst bange for at miste dig,

2. De tænker ikke på samme måde som du gør. Det er ikke deres drøm, men din, og deres reaktion bunder i, hvad de tror og mener er muligt, og hvad der er fornuftigt, set fra deres perspektiv.

3. De bliver mindet om et mod, de egentlig ville ønske de selv havde.

Derfor er det ikke sikkert at du skal dele dine drømme med andre – i hvert fald ikke imens du stadig er i idé-fasen, og selv er lidt usikker på det.

Der er meget mere power og selvtillid i at gøre det – tage en beslutning helt indefra dig selv, uden andres indblanding, og fuldføre det du vil.

Og du ved, at du har taget en rigtig beslutning, når du ikke lader dig standse af andre meninger – du lytter på dét de siger, og siger tusind tak fordi de vil dig det bedste.

Men du gør dét, du har sat dig for alligevel <3

Kærligst Mette